Weekly News

Waqas Ali Qadri SYN & HØRELSE

"Tinnitus er blevet min stilhed"

Waqas Ali Qadri’s musikkarriere strækker sig tilbage til gymnasietiden, hvor han slog sig sammen med sine venner Lenny Martinez og Isam Bachiri og dannede gruppen Outlandish. Det er blevet til seks albums, inklusive hans solodebut Øko Logik. I al den tid har han lidt af tinnitus. Han har lært at leve med sin sygdom, og sammen med Dansk Musiker Forbund har han skabt opmærksomhed om, hvor vigtigt det er at beskytte hørelsen.

Waqas Ali Qadri er 39. Han er gift og har to børn. I efteråret udgav han sin soloEP Lucid Dreams, der blev fulgt af en kortfilm og en fotoudstilling. Sammen med Outlandish har han udgivet fem albums. Gruppen er gået i studiet igen og arbejder på en række nye numre.

I dag indrømmer Waqas, at han var skødesløs, når han tænker tilbage på dengang, han gik i skole og gymnasiet. Men som han siger, så var der ingen der tænkte på, hvad støj kunne gøre.


– Som ung skoleelev lånte jeg min storebrors Sony walkman, og så fyrede jeg den af for fuld drøn. Jeg kunne finde på at spille Metallica så højt, at alle i bussen kunne høre det. Nede i ungdomsklubben, var det det samme. Her spillede vi hiphop, og man var virkelig sej, hvis man stod helt oppe ved højtalerne, fortæller Waqas og fortsætter:

– Det var her, at min tinnitus kom snigende. Som ung tænkte jeg ikke videre over det. Og der var jo heller ingen, der talte om det. Det var først i 2005, da vi var på turné med Closer than Veins, at jeg for første gang hørte om det. Det var en i turnébussen, der nævnte noget om det, og jeg anede ikke, hvad han snakkede om. Det var først, da jeg selv undersøgte emnet, at jeg blev klar over at jeg selv havde symptomer på tinnitus.

Ungdommen i Brøndby Strand levnede ikke megen tid til tanker omkring hørelsen. Det har i sig selv været en fortrængning, og som han selv siger:

– Tinnitus er blevet min stilhed. Jeg har på en måde vænnet mig til den. Jeg kan bedst beskrive tilstanden som et symfoniorkester, der spiller skiftevis forskellige oktaver. Andre gange er der tale om én enkelt høj tone. Men der er altid en lyd i mit øre – det er ikke en mild form for tinnitus, jeg lider under.

Da Waqas blev opmærksom på, at den lyd, han hele tiden havde i sit hoved, ikke var en normal tilstand, begyndte han også at forholde sig til den.

– Heldigvis holder lyden mig ikke vågen om natten, dertil er mit søvnbehov alt for stort. Andre er langt værre stillet. Nogle ønsker mest af alt at stikke en kniv i øret, og andre er drevet til selvmordets rand. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvad der sker på lang sigt, når jeg bliver ældre og min hørelse forværres, siger han.

Men Waqas besluttede tidligt, at han ikke ville gå ned på det. Han er bevidst om, at der er et stort psykologisk aspekt ved den måde, man lever med tinnitus på. Og han oplever da også, at i perioder med meget stress er lyden langt mere til stede. Desuden er han blevet mere lydfølsom, og det er svært for ham at være sammen med mange mennesker i selskaber, men han understreger:

– Lader man først tinnitussen styre livet, så er slaget jo tabt. Når det går mig virkelig på, så har jeg en metode til at fortrænge den. Jeg sætter mig ned og fokuserer 100 procent på lyden, så går der nogle minutter, hvor jeg begynder at blive så træt af den, at jeg begynder at tænke på andre ting.

Som ambassadør for kampagen Pas På Hørelsen har Waqas været med til at informere om, hvor vigtigt det er at passe på sin hørelse. Efterhånden kender han et par stykker, der lider af tinnitus. Det er mest musikere, men han oplever heldigvis, at det fokus, der har været på hørelse i musikmiljøet, har fjernet tabuerne omkring tinnitus.

– Vi kan godt snakke om det indbyrdes. Og mange musikere er meget selektive omkring lyd eller dyrker stilheden. Jeg er mere bekymret for alle de unge, der i dag ikke gider tænke på deres hørelse, siger Waqas og uddyber:

– Tinnitus har potentiale til at blive en folkesygdom. Dengang jeg var ung, skulle vi jo virkelig gå langt for at høre god høj musik. Vi havde højest en ghettoblaster, eller måske havde en kammerats forældre nogle ordentlige højtalere. I dag er der adgang til musik overalt. Alle unge har en smartphone eller iPod og hjemme på værelset nogle kæmpe højtalere. De kan købe et par høretelefoner nede i Tiger for 20 kroner. Vi har en hel generation, der er eksponeret for støj.

Da Waqas var på turné med Pas På Hørelsen bed han mærke i, at det hovedsageligt var folk fra musikermiljøet, der dukkede op til arrangementerne.

– Der burde også tages op på skoler og i gymnasierne. Det skal fokus på, at det ikke længere er en gammelmandssygdom. Den er svær, for det er ikke en sexet sygdom. Og ingen unge gider høre på, at nogen siger de skal skrue ned. Desværre tænker jeg på samme måde. Når nogen siger at et høreapparat ville hjælpe, er jeg slet ikke med på den. Det er noget min far går med, afslutter han med et smil.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler