Weekly News

Dorte Lyager, produktchef i ProbioCare SUNDHEDSSEKTOREN

De gode bakterier

Når man gør rent med probiotiske produkter, tænker man anderledes i bekæmpelsen af patogene bakterier.

Konventionelle rengørings- og desinfektionsmidler sænker antallet af bakterier i et område betragteligt, men rammer både de bakterier, der er gode eller neutrale for os, og de bakterier, der giver os sygdomme. Det betyder, at overlevende patogene bakterier får fine betingelser for at udvikle sig, da de ikke skal konkurrere med gode bakterier om ressourcerne. Anderledes forholder det sig, når man anvender probiotiske rengøringsprodukter. Det fortæller molekylær- og cellebiolog Dorte Lyager, der er produktchef i ProbioCare.

– Helt lavpraktisk bliver eksempelvis dit køkkenbord rent, ligesom med almindeligt rengøringsmiddel. Samtidig bliver overfladen fyldt op med probiotiske bakterier, som efterfølgende producerer enzymer, der nedbryder alt det snavs, man ikke kan se, forklarer hun.

– De gode bakterier fortrænger de sygdomsfremkaldende. Det er dybdegående rengøring, der holder i flere dage, uddyber Dorte Lyager.

– Det handler om at skabe et sundt mikromiljø. For kommer der så sygdomsfremkaldende bakterier ind udefra, har de ikke plads til at få grobund, afslutter hun.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler