Weekly News

Som udgangspunkt bør alle jo få de produkter, der passer til deres individuelle behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design, siger Karin Hansen. FOLKESYGDOMME

Diabetes – når økonomien bestemmer

Antallet af diabetikere forventes fordoblet i 2025. Alligevel er det oftest prisen, der bestemmer, når kommunerne skal vælge diabeteshjælpemidler.

Det er vores fornemmeste formål, at skabe løsninger der gør hverdagen enklere.

ReaMed A/S, der tilbyder både diabetesartikler og diabetes relaterede artikler som mad, træningstøj og kosttilskud, samt Mediq Danmark A/S, der ud over at være leverandør til diabetesområdet også beskæftiger sig med hjælpemidler til inkontinens og stomi. En af de største producenter af hjælpemidler til diabetikere er Ascensia Diabetes Care, der ind til januar 2016 var en del af den verdensomspændende medicinalvirksomhed Bayer AG. I dag står virksomheden på egne ben og med 100 procent fokus på diabetes. Karin Hansen, Key Account Manager hos Ascensia Diabetes Care ApS, ser det som en enestående mulighed for at kunne fokusere på én ting – nemlig diabetes:

– Det er vores fornemmeste formål, at skabe løsninger der gør hverdagen enklere for både behandlere, personer med diabetes samt deres pårørende, siger hun.

Med mere end 70 års erfaring i bagagen og en tilstedeværelse i 38 lande, er virksomheden godt rustet. Det skyldes ikke mindst deres blodsukkerapparater, der med stor nøjagtighed måler blodets sukkerindhold, og dermed blandt andet giver mulighed for en mere korrekt dosering af insulin. I følge tal fra Diabetesforeningen, er der i gennemsnit 79 danskere der får konstateret diabetes hver dag. En måde at bekæmpe udviklingen på er naturligvis forebyggelse – en anden er at sikre, at de der allerede lever med diabetes også får den bedste behandling. Og en hjælp til dette, er et blodsukkerapparat, der passer til den enkeltes behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design. Det er kommunerne, der afholder udgifterne til både blodsukkerapparater og de teststrimler, der anvendes i apparaterne. Således får insulinkrævende diabetikere og personer på anden injektionsmedicin 50 procent tilskud til blodsukkerapparatet og et næsten ubegrænset antal gratis teststrimler. I kontrast til det står de tabletbehandlede diabetikere, der kun kan få 150 teststrimler gratis pr. år og intet tilskud til apparatet.

– Som udgangspunkt bør alle jo få de produkter, der passer til deres individuelle behov, både når det gælder kvalitet, funktioner og design, siger Karin Hansen og indikerer dermed at det desværre ikke altid er tilfældet. For hjælpemidler koster penge, og da de fleste kommuner er økonomisk trængt, sker udvælgelsen som oftest på baggrund af pris.

– Det er vores fornemmelse, at der vurdereres meget ud fra prisen – frem for at have hovedvægten på, hvilke produkter, der vil være til størst gavn for diabetikerne og dermed også for samfundet på lang sigt.

Netop denne kortsigtede tilgang til indkøb af hjælpemidler, kan vise sig at være dyrt købt på den lange bane. Faktum er, at borgere med diabetes i værste fald helt lader være med at måle deres blodsukker, hvis apparatet er svært at anvende eller ikke passer til personens individuelle behov. Dermed risikerer samfundet ifølge Karin Hansen, at ende med udgifter, der sandsynligvis er større end den oprindelige besparelse.

– I et land, hvor man alene i Københavns kommune har udgifter til diabetes på 2,9 milliarder kroner om året, er det tankevækkende, at udgifterne til teststrimler, som kun udgør 0,6 procent af de samlede udgifter, får så meget opmærksomhed, som de gør. Det kan virke som et lidt skævt fokus, slutter Karin Hansen.

Del

Journalist

Rikke Kokholm

Andre artikler