Weekly News

Et sundt indeklima forbedrer effektiviteten

Et sundt indeklima påvirker ikke bare vores helbred; det skærper også effektiviteten. Forsøg viser, at tør luft og dårligt indeklima kan svække vores immunforsvar.

Vi bruger det meste af vores liv indenfor – faktisk er vi inden døre 90 procent af livet. Så vores evne til at lære, være effektive og trives hænger sammen med et godt indeklima, som har stor betydning for vores helbred.

Real Dania lavede en undersøgelse, som viste, at der er en klar sammenhæng mellem det fysiske indeklima og symptomer på en række sygdomme. Særligt er astma og allergi ved at udvikle sig til en folkesygdom. I dag har ét ud af tre børn astma og allergi, og disse lidelser er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen.

Mange bygninger er opført inden BR95, hvor der ikke var krav om, at der skulle installeres ventilation, og ingen skænkede udfordringer med tør luft en tanke. Hvis luften ikke er fugtig nok, giver det nogle udfordringer for effektiviteten og velværet hos personerne, som opholder sig i bygningerne. Den rigtige luftfugtighed samt god ventilation i bygninger kan nedsætte mængden af allergener. Men undersøgelser viser, at luften er for tør i knap halvdelen af den normale arbejdstid.

Har man astma, allergi eller følsomme luftveje er man ekstra udsat for luftvejsinfektioner og dermed astmaanfald. Hvis indeklimaet ikke er optimalt, kan den enkelte opleve alt fra ”tungt hoved”, irritation, allergi, astma til hjerte-, lunge- og cancer-sygdomme. Det gælder for alle og ikke blot astmatikere og allergikere.

Men hvad er det så, man skal have fokus på, når man taler om dårligt indeklima? For nogen handler det om, at der kan være meget støj i eksempelvis åbne storrumskontorer, andre sidder og kæmper med varmen fra solen, der skinner ind gennem de store glaspartier allerede fra morgenkaffen. Mens andre taler om afgasning fra de nye kontormøbler eller en følelse af, at luften er dårlig. Nogle af tingene kan man mærke direkte, mens andre må man måle sig frem til.

Går man helt tæt på luftkvaliteten og måler på den, kan man se, at der er nogle udfordringer for både helbredet og effektiviteten, hvis luftfugtigheden ikke er korrekt i rummet.

Vores næseslimhinder opfanger luftbårne urenheder, og transporterer dem til halsen, hvor de til sidst ender i fordøjelsessystemet for at blive nedbrudt. Denne proces er vores første værn mod luftbårne bakterier, så en svækkelse af processen gør os mere modtagelige for sygdomme.

Undersøgelser har vist, at ved lav luftfugtighed, bliver rensningsprocessen af urenhederne (mukociliære rensning) langsommere. Det sker, fordi der opstår et fugtighedstab fra slimhinderne, hvilket svækker vores immunforsvar. Den unikke undersøgelse er foretaget af G. Ewert, som undersøgte personer, der ikke blev forhåndsudtaget ud fra alder eller lægejournal.

Hvis luften bliver for tør enten hjemme eller på arbejdspladsen, er spredning af luftbårne vira blot en af generne. Andre personer vil opleve hovedpine, udtørring af hud og øjne samt statisk elektricitet. Hvis man opholder sig i en bygning med tør luft, kan man tilføre vand til indeklimaet via et befugtningsanlæg. Mængden af vand bliver styret, så indeklimaet bliver optimalt, og man derved sænker risikoen for generne.

Det er en udbredt misforståelse, at fugtig luft er skadeligt for et gode indeklima, og som førnævnte undersøgelse viser, skal der være fugt i luften. Den optimale luftfugtighed for mennesker og maskiner er 45-55 procent, og ofte er der en indendørs luftfugtighed på under 30 procent. Især om vinteren er luftfugtigheden lav.

Der er heller ingen grund til at frygte mug og svamp, når man tilfører vand til luften. Mug og svamp opstår først, når luftfugtigheden er over 80 procent. Et befugtningsanlæg behøver heller ikke være et besværligt indkøb til arbejdspladsen, da det typisk tilføjes som en del af det eksisterende ventilationsanlæg.

Befugtning af luften behøver heller ikke være en dyr løsning, fordi man kan nedsætte luftskiftet ved også at bruge befugtning som kølemetode. På den måde er det kun en lille mængde luft, som skal befugtes.

Så tag temperaturen på indeklimaet, og gør op med den tørre luft, der ikke blot sænker effektiviteten, men skader helbredet. 

Fakta

En række undersøgelser af skolernes indeklima foretaget af DTU og Alexandra Instituttet viser bl.a., at 91 procent af klasselokalerne i løbet af en skoledag overskred grænseværdierne, og at klasselokalerne i gennemsnit har CO2-niveauer højere, end myndighederne anbefaler i 47 procent af brugstiden.

Kilde: www.realdania.dk

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler