Weekly News

Sophie Hæstorp Andersen, regionrådsformand SUNDHEDSSEKTOREN

Investér mere i sundhedsforskningen

Sundhedsforskning er en styrkeposition for Danmark, men vi må ikke hvile på laurbær­rene. Interview med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og velfærdsteknologi i brug.

Politisk har Sophie Hæstorp Andersen beskæftiget sig med sundhed i 15 år. Fra 2001 til 2005 som Socialdemokratiets sundhedsordfører, fra 2006 til 2007 som medlem af forberedelsesudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden, fra 2009 til 2013 som sundhedsordfører for Socialdemokratiet og siden 2014 som regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Lægger man dertil, at den i dag 42-årige socialdemokrat tilbage i 2006 afsluttede sin statskundskabsuddannelse med et speciale om styringsrelationer i det danske sundhedsfelt, understreges billedet af en politiker med viden og erfaring inden for det område, hun arbejder med. Og da hun bliver spurgt om tilstanden i det danske sundhedsvæsen, tøver hun da heller ikke med at svare.

– I Danmark er vi langt fremme med at tage sundheds-IT og velfærdsteknologi i brug. Det skyldes, at vi har et velfærdssamfund, hvor det er sådan, at hvis borgerne er visiterede til hjælp eller sundhedsbehandling, så går vi rigtig langt for at hjælpe dem med at have en hverdag, der er til at leve, siger Sophie Hæstorp Andersen.

– Omvendt betyder udviklingen omkring medicinpriser, praktiserende læger og det, at vi bliver flere og flere ældre, at vi er hårdt pressede. Derfor bliver vi løbende nødt til at kigge på innovationen. Mange gange skal teknologien ikke kun anvendes, fordi det kan give et kvalitetsmæssigt løft, men også for at se på, om vi kan spare ressourcer, uddyber hun.

Det store pres på økonomien betyder, at det ikke længere er nok, at nye behandlingsformer forbedrer kvaliteten for patienterne. Hvis de ikke samtidig medfører besparelser på budgetterne, vælges de fra. Det ærgrer Sophie Hæstorp Andersen, at det er sådan.

– Vi laver nogle forsøg lige nu ude på Bispebjerg Hospital for lungepatienter. Hvis man har en lungesygdom, har man det rigtig dårligt og har rigtig svært ved at komme ned ad trapperne, hvis man bor i København, simpelthen fordi man ikke kan få vejret. Kan vi gøre livet lettere for dem ved, at de kan komme i kontakt med lægen og lave genoptræning i eget hjem? Det er sådan noget, jeg synes ser spændende ud, siger hun.

– Men det kræver nogle indledende investeringer. Og der bliver vi nogle gange presset af økonomien. Vi skal nogle gange vente unødigt lang tid på at få at vide, at det her er en entydigt god business case for borgeren og for økonomien. Ellers kan vi simpelthen ikke få penge til at gå i gang med det, forklarer hun.

Som eksempel på afstanden mellem innovation og handling fortæller Sophie Hæstorp Andersen om en nylig tur til Kina, hvor hun var med til at præsentere en dansk virksomhed, som har udviklet såkaldte sansefødestuer, der med lys og lyd gør fødsler mindre smertefulde. Den første sansefødestue blev udviklet på Nordsjællands Hospital, og yderligere to er installeret på Hvidovre Hospital.

– Så spørger de jo i Kina: Tre fødestuer? Hvorfor har I ikke installeret dem alle steder, hvis I synes, de er så fantastiske? Hvorfor har I ikke implementeret dem i resten af Danmark? Eller i hvert fald i hele Region Hovedstaden? Der kommer vi nogle gange til kort og må sige: Ja, det var så det, der lige kunne blive råd til, siger hun.

Den nye regering har oprettet et ministerium for innovation og indskrevet i sit regeringsgrundlag, at én procent af BNP skal investeres i forskning. Begge dele ser regionsrådsformanden positivt på, om end hun gerne ser, at man investerer endnu mere i sundhedsforskningen.

– Når man laver nedskæringer på universiteterne, bliver vi også berørt af det. Vi har en lang række fremtrædende forskere i Region Hoved­staden, som er lektorer og professorer på universitetet samtidig med, at de er ansat hos os. Hvis de pludselig ikke får de midler, der skal til for at blive ved med at opretholde deres fantastiske forskning inden for eksempelvis HIV-vaccine, infektionsmedicin eller fertilitet, så er det ikke kun universiteterne, der bliver berørt. Det berører også hele samspillet med virksomheder som Novo og Ferring. Internationale virksomheder, der ønsker at lave klinisk forskning her i Danmark, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.

– I regeringsgrundlaget har man sagt, at man skal investere mindst én procent af brutto­nationalproduktet i offentligt finansieret forskning. Det indgik også i den gamle regerings regeringsgrundlag. Men nu må vi jo se. Der er meget stort brug for, at det ikke bare er én procent generelt set, men at man målretter mere af det, efter min mening, til sundhedsforskningsområdet, afslutter hun.

Fakta

Da man senest opgjorde tallene i 2014, var de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsnet 155,1 mia. kr. Heraf stod regionerne for hovedparten af udgifter med 114,4 mia. kr., mens kommunerne og staten stod for henholdsvis 39,7 mia. kr. og 0,9 mia. kr.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler