Weekly News

Majbritt Garbul Topperup, der er formand i Høreforeningen, bruger selv høreapparat og kender til alle fordommene og tabuerne omkring høretab. SYN & HØRELSE

Livet med et tabubelagt og usynligt handicap

En Megafonundersøgelse i Politiken viste, at 13 procent af danskerne tror, at en hørehandicappet fremstår mindre intelligent end gennemsnitsdanskeren. Man bliver ikke dummere af at høre dårligt, men man har flere udfordringer.

800.000 danskere har problemer med hørelsen.

På tv er kokken ved at vise, hvordan man pisker den perfekte bearnaise. ”Bare bliv ved, til saucen lyder hul,” er budskabet. Men hvordan gør man det, hvis man er blandt de 50.000 danskere, som har et svært høretab? Mennesker med et hørehandicap har det svært i en verden af kommunikation. Svært med et handicap som tilmed er tabubelagt.


Majbritt Garbul Topperup, der er formand i Høreforeningen, bruger selv høreapparat og kender til alle fordommene og tabuerne omkring høretab. Bare se på tv-reklamen for licenskroner, der kører på DR. Budskabet er, at licens gavner alle – også dem med hørenedsættelse – illustreret ved, at der bliver råbt til en hørehandicappet person. Men det gør faktisk bare tingene værre, hvis man begynder at råbe til en med høretab. Mange støtter sig til mundaflæsning for at forstå de ord, de ikke kan høre. Så råberi gavner ingen.

– 800.000 danskere har problemer med hørelsen. Et høreapparat hjælper meget i hverdagen, men har også sine begrænsninger. At have et høretab er et usynligt handicap, som af og til kan være lidt svært at håndtere, fordi man skal gøre andre opmærksomme på det. Man kan jo se, hvis en går med krykker eller stok, men det er svært at se på en person, om han eller hun hører dårligt. Nogle oplever, at jeg er arrogant, fordi jeg måske ikke reagerer i første omgang, når de taler til mig, forklarer Majbritt Garbul Topperup, som har øresygdommen otosclerose, der betyder, at hun har haft høreapparat i mere end 20 år.

For Majbritt Garbul Topperup er der dog ingen tvivl om, at høreapparatet er en stor hjælp i hverdagen og hjælper med at give meget mere livskvalitet.

– Med høreapparater kan jeg jo høre sneen knitre under støvlerne, vinden, der suser gennem efterårsbladene, lyden af champagneflasken der popper, og så er det skønt nu her til jul at kunne høre, hvordan flæskesværen knaser. Det er alle små hverdagsting, som mennesker uden hørehandicap ikke tænker så meget over, men det er et stort tab at miste dagligdagens lyde for ikke at tale om evnen til at kommunikere. Og der er høreapparaterne en stor støtte for mig, fortæller Majbritt Garbul Topperup.

Opfordringen til alle danskere er da også, at hvis det kniber med hørelsen, så få gjort noget ved det. De moderne høreapparater og andre hjælpemidler i dag er meget avancerede og kan give en stor del livskvalitet tilbage. Det bliver selvfølgelig ikke som før, og teknologien kommer med nogle begrænsninger. Men livet med høreapparat kan give et sociale liv, som fylder så meget i vores hverdag, tilbage.

– Det tager omkring 5-10 år for en med høretab at erkende det. Hold øje med hvem i familien, der sidder meget med fjernbetjeningen og ofte trykker på volumenknappen. Er problemet der, så gør noget ved det, og få lydene i livet tilbage, siger Majbritt Garbul Topperup.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler