Weekly News

Nu ved vi, hvordan kost virker på folk

En simpel blodsukkermåling er nøglen til vægttab, fortæller professor Arne Astrup, der er bogaktuel med ”Spis dig slank efter dit blodsukker”.

Fordi vi er forskellige, reagerer vi forskelligt på medicin, kost og motion.

Ifølge overlæge, professor og institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Arne Astrup, står kost- og ernæringsforskningen over for et afgørende nybrud. Hvor videnskaben før har troet, at alle skulle gøre det samme for at tabe sig, er erkendelsen nu den, at det, der virker for den ene, ikke nødvendigvis virker for den anden.

– Mennesker er forskellige. Det gælder både genetisk og i forhold til vores adfærd. Og fordi vi er forskellige, reagerer vi forskelligt på medicin, kost og motion. Det er det nye, der er kommet ind i det. Vi er blevet meget bedre til at forstå, hvordan medicin og kost virker på folk, siger Arne Astrup, der har arbejdet indgående med kost og ernæring siden sin disputats om det menneskelige stofskifte i 1986.

Han peger på kræftbehandling som et område, hvor lægerne allerede arbejder ud fra idéen om at målrette behandlingen til den enkelte patient. Det, der på fagsprog kaldes precision medicine.

– Et af de områder, hvor man bruger det her meget aktivt, er kræftbehandlingen. Står man eksempelvis over for en patient med brystkræft, er fremgangsmåden, at man tager en prøve ud af svulsten for at undersøge, hvilken type kræftceller der er tale om. Man kan bl.a. ved at se på kræftcellernes arveanlæg fastslå, hvilken type medicin, der skal bruges til at slå dem ihjel, og hvor følsomme de er over for stråling. Det betyder, at man kan skåne patienten mod en behandling, der har en masse bivirkninger og måske ikke virker særlig godt. Man kan med det samme give den behandling, der er mest effektiv over for netop den type kræftceller, patienten har, siger Arne Astrup.

I sin nye bog ”Spis dig slank efter dit blodsukker” forklarer Arne Astrup sammen med sin medforfatter, ernæringsekspert Christian Bitz, ud fra samme idé om forskellighed, at der grundlæggende findes tre typer mennesker, A, B og C, som skal følge hver deres type kostråd, hvis de ønsker at tabe sig. Den enkeltes blodsukker afgør, hvilken type vedkommende er, og da man enten selv kan måle sit blodsukker eller hurtigt kan få det målt hos sin praktiserende læge, kan man let og ubesværet finde ud af, hvilken type kostråd man skal følge, hvis man ønsker at tabe sig. En indsigt, Arne Astrup finder bemærkelsesværdig.

– Vi har fået lidt af et videnskabeligt gennembrud. Vi har fundet ud af, at forskelle i sukkerstofskiftet afgør, om man bliver meget mæt af at spise kulhydrater, eller om man bliver mæt af at spise fedt og protein. Det har forløst en stor videnskabelig diskussion, som har stået på i mange år. I 90’erne sagde vi, at man skulle skære ned på fedtet, hvis man ville tabe sig, mens vi i de sidste ti år har sagt, at løsningen var at skære ned på kulhydraterne. Men alle har sådan set ret, siger Arne Astrup.

Han tilføjer, at gennembruddet vil have store positive konsekvenser, både for den enkelte og for befolkningen som helhed.

– Det er klart, at når man har givet de samme kostråd til hele befolkningen, og der derfor er en del, der har fået kostråd, de faktisk har taget på af, så ødelægger det resultaterne, både for den gruppe og for gennemsnittet. Det gør, at en gruppe af befolkningen bliver frustreret, fordi den slankekur, de har fået af deres læge eller diætist eller har læst om, i virkeligheden gjorde det endnu sværere for dem at holde vægten. Men der har vi altså løst problemet, for nu er vi i stand til ud fra nogle helt simple målinger at afgøre, hvilken gruppe de tilhører, og dermed sikre, at de får succes med deres vægttab, siger Arne Astrup.

”Spis dig slank efter dit blodsukker” indeholder beskrivelser af de tre typer samt kostråd og opskrifter, der passer til hver af dem. At der vitterligt er tale om et gennembrud bekræftes af verdens førende ernæringsforsker, professor dr.med. Walter Willett, Harvard School of Public Health, Boston, USA, som har skrevet forordet til bogen.

Opdelingen i tre grupper er et eksempel på, at abstraktionsniveauet inden for lægevidenskaben er stigende, og spørger man Arne Astrup, er han ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte i den retning. Samtidig ser han positivt på forskningen i tarmbakterier, der viser lovende resultater.

– Jeg vil skyde på, at vi om fem år vil se, at en blanding af blodprøver og afføringsprøver tilsammen vil give den enkelte en skræddersyet plan for, hvad vedkommende skal gøre. Det kan lyde kompliceret, men i virkeligheden bliver det meget simpelt. Der vil være nogle fødevarer, man skal undgå, og andre, man skal have flere af, siger Arne Astrup.

Fakta

Arne Astrup er med mere end 600 videnskabelige publikationer en af verdens mest produktive forskere inden for overvægt og fedme. Han har desuden bl.a. stået i spidsen for Ernæringsrådet og EU-kostprojektet ”Diogenes”. Du kan læse mere om blodprøve, kostplaner og opskrifter på Gluco-Diet.dk.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler