Weekly News

7 ting som hjælper ørerne

Hørelsen kan ikke genskabes, når først den er ødelagt, så derfor skal man beskytte den – både på arbejdet og i fritiden. Her er syv bud på produkter og hjælpemidler for høreskadede og dem, der ikke har lyst til blive det.

Echo Radiolink
Teleslynge og forstærker i ét. En lille boks modtager lyd fra lydkilden og sender den trådløst til en anden boks, som  kan tilsluttes høretelefoner og halsslynge. Systemet kan anvendes både med og uden høreapparat.

Pris: 1.799 kr. 

Ear Band-it ørepropper
Børn med dræn i ørene kan sagtens nyde en tur i svømmebadet. Det gør Ear Band-it muligt.  Pandebåndet holder ørepropper på plads og beskytter effektivt mod indtrængende vand. Smart alternativ til badehætter.

Pris: 189 kr. 

Howard Leight Sync radiohøreværn
For dem, der arbejder på en støjende arbejdsplads og gerne lytter til radio. Hovedbåndet har reflex, som øger synligheden. 

Pris: 952 kr. eks. moms 

Quies ørepropper med snor
Ørepropper med snor er særligt praktiske til koncerter og situationer med periodisk støj i øvelokalet, arbejdspladsen eller på skydebanen. Ørepropperne består af blød silikone og giver en støjreduktion på 26 dB.

Pris: 45 kr. 

Bellman & Symfon Visit Alarm Clock
Til dem, som vil møde til tiden, selvom de har hørebesvær. Dette vækkeur er udstyret med pudevibrator, blinkende LED lys og ikke mindst en alarm, der gradvist kan øges til 100 dB. Det skal nok sørge, for du ikke møder for sent på arbejde.

Pris: 1.995 kr. 

Roger Pen mikrofon
Roger Pen fra Phonak er en trådløs mikrofon, som automatisk tilpasser sig til lyttesituationen. Læg den på bordet eller hæng den om halsen på den der taler, eller peg mikrofonen mod vedkomne. Roger Pen er kompatibel med alle høreapparatmærker.

Pris: 7.750 kr. 

Sennheiser Momentum høretelefoner
 Skamroste og testvindende høretelefoner. Lydkvaliteten er i top, og støj bliver effektivt holdt ude. Et eksempel på, hvordan lækkert design og god lyd kan gå hånd i hånd. Fås både trådløse og med kabel.
 
Pris: 2.500 kr.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler