Weekly News

Tag ejerskab for dit høretab

Et høretab forringer livskvaliteten for mange seniorer. Men for dem, der får gjort noget ved problemet, er der god hjælp at hente med et høreapparat.

De fleste kender fornemmelsen af at blive ramt på stoltheden, når ens partner, familie, venner eller kolleger gør opmærksom på, at det står dårligt til med synet eller hørelsen – for mange de to vigtigste sanser. For selvom det siges i venligt drilleri, er der jo måske noget om det. Men hvor det at få sig et par briller ikke kaster de store overvejelser af sig, så forholder det sig anderledes, når det gælder hørelsen. Måske fordi et høretab mere end et synstab generelt betragtes som aldersbetinget. Men derfor skal man ikke ignorere det, når hørelsen begynder at skrante.

Det sætter Høreforeningen en tyk streg under. Foreningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker med høreproblemer eller sygdomme i øret. Anne Mette Paarup Kristensen er hørekonsulent i Høreforeningen, og hun nikker genkendende til påstanden om, at der kan være et tabu forbundet med det at blive ramt af høretab:

– Når man synes, at alle andre begynder at mumle omkring en, og man beder dem tale højere og får at vide, at det måske er din egen hørelse, den er gal med, så kan man blive ramt. Det kan tage tid at erkende et høretab og gøre noget ved det. En undersøgelse fra 2016 viser, at mennesker i gennemsnit går med en hørenedsættelse i tre år: Fra de opdager det, til de gør noget ved det, siger Anne Mette Paarup Kristensen og understreger vigtigheden i, at høretab ikke kun rammer ældre, men også den yngre generation:

– Det er mindre flovt at få et høreapparat end det er at blive ved med at sige ”hvad?” Mange oplever at blive sat uden for fællesskabet, for man bliver pludselig dén, der ikke længere kan følge med i samtalen ved familiemiddagen eller kaffeautomaten på jobbet. Det handler om at være åben og sige ”jeg hører dårligt” og tage ejerskab for sit høretab og få det undersøgt og gjort noget ved det! Der opstår ganske enkelt færre misforståelser og ærgrelser med et høreapparat, siger hun.

Høreapparatet, og motivationen for at bruge det, er de vigtigste midler til, at mennesker med hørenedsættelse kan få bragt livskvaliteten og kommunikationsevnen tilbage.

Efterhånden som man bliver ældre, kan der gå lidt for lang tid med at erkende, at hørelsen ikke er, som den var. Men der skal sættes ind så tidligt som muligt med en undersøgelse og et høreapparat. For konsekvenserne kan blive værre: Nedsat hørelse kan give hukommelsesproblemer, øget risiko for faldulykker, social isolation, stress og depression – og kan også berøre de kognitive funktioner og i værste fald øge risikoen for demens.

For langt de fleste med høretab kan livskvalitet og selvtillid tage et gevaldigt dyk, men der er al mulig grund til at gøre noget i stedet for at lade stå til.

Det ved Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, alt om. Hun har selv et høretab, der er blevet gradvist forværret gennem mere end 20 år:

– Til at begynde med brugte jeg små kanalapparater. I dag har jeg bag-øret-apparater, de såkaldte ørehængere. Men de er alle efterhånden blevet mere smarte både i design og farver, og teknologien er langt bedre end dengang, hvor et høreapparat var et stort hudfarvet apparat bag øret. Den teknologiske udvikling har også gjort apparaterne kompatible med andre elektroniske anordninger som f.eks. apps. Der er i dag ingen grund til at blive ramt på stoltheden, livskvaliteten eller følelsen af at være sat af på grund af et høretab. Tværtimod venter muligheden for adskillige aktive år fremover i selskab med både familie, venner og kolleger. Et høreapparat er ikke lig med et nyt øre eller normal hørelse, men det kan hjælpe meget i en verden, hvor der stilles større og større krav til kommunikationen og om at blive længe på arbejdsmarkedet, siger formanden.

Fakta

• Ca. 800.000 danskere har høre- og lydproblemer.

• Ca. 300.000 har et høreapparat.

• Hver tiende i arbejde har høreproblemer.

• Ca. 50.000 har et svært høretab og problemer med at fastholde et job.

Kilde: Høreforeningen

Del

Journalist

Jørn Sørensen

Andre artikler