Weekly News

Vi står med en diabetes-tsunami

320.000 danskere har allerede dia­betes, og i 2025 forventes antallet at være fordoblet til 600.000. Bedre forebyggelse er nødvendig, siger professor.

Det er en kæmpe udfordring for sundhedsvæsnet.

Prognoserne er alt andet end positive, når det gælder den forventede udvikling i antallet af danskere med diabetes. I dag har 320.000 danskere diagnosen og tallet ser ud til at stige markant frem mod 2040. Det fortæller praktiserende læge, professor ved Aarhus Universitet og lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, Torsten Lauritzen, som ikke lægger skjul på, at han ser med stor bekymring på udviklingen.

– Det er ikke bare en udfordring for den enkelte patient. Det er en kæmpe udfordring for sundhedsvæsnet. Vi står med det, jeg vil kalde en diabetes-tsunami. Vi har 320.000 i dag, som vi ved har diabetes, hvoraf 80 procent har type 2-diabetes. Og vi ved, at antallet af diabetikere alene frem til 2025 vil være næsten fordoblet. Vi forventer 600.000 i 2025. Den store stigning skyldes stigning inden for type 2-diabetes og hvis vi går frem til 2040, så forventer vi, at 1,2 mio. danskere har type 2-diabetes, siger han.

– Vi ved også, at det er en afsindigt dyr sygdom. I forhold til borgere, som ikke har diabetes, regner vi med, at det koster ca. 32 mia. om året i merudgifter. Størstedelen af de udgifter handler om rehabilitering, plejeudgifter og indtægtstab, mens udgifterne til sundhedsvæsnet faktisk er en betydelig mindre del af lagkagen, uddyber han.

Lauritzen henviser her til et studie gennemført for Diabetesforeningen af Applied Economics and Health Research, ApEHR, i samarbejde med SDU i 2015. Studiet viser bl.a., at følgesygdomme som blodpropper, slagtilfælde, blindhed, nyresvigt og amputationer, som næsten 25 procent af diabetespatienterne rammes af, står for næsten 60 procent af de samlede udgifter på 32 mia. kr. om året.

Skal diabetes-tsunamien bremses, kræver det ifølge Torsten Lauritzen, at både sundhedsvæsnet og patienterne bliver bedre til at forebygge sygdommen. Og det er der grund til, for perspektiverne ved forebyggelse er gode, forklarer han.

– Diabetes er en sygdom, som kan forebygges. Og hvis en patient får sygdommen, kan man forebygge de følgesygdomme, som er hyppige ved diabetes. Det er først og fremmest hjerte- og karsygdomme. Blodpropper i hjertet, hjertesvigt. Det er blodpropper i hjernen. Det er forkalkning af årerne ned i benene, føleforstyrrelser ned i benene og kombination mellem de to ting, som kan give sår på benene og føre til amputationer. Man kan også få dårligt syn og dårlig nyre. Det giver bare en rigtig dårlig livskvalitet, og det kan forebygges, siger Torsten Lauritzen.

– Har man først fået sygdommen, kan man motivere patienten og tale om, at patienten kan gøre nogle ting, lægen kan gøre nogle ting, og sammen kan man gøre rigtig meget i form af livsstilsændringer og forebyggende medicin. Det handler om at spise sund kost, bevæge sig 30 minutter om dagen og holde op med at ryge. Og så handler det også om, at man forstår, at man har et tilbud om forebyggende medicin, som i den grad kan forhindre de følgesygdomme, jeg har fortalt om. Det handler om, at man får behandlet sit blodsukker, sit blodtryk, får reduceret sit kolesteroltal og eventuelt får en hjertemagnyl, hvis man har hjertekarsygdomme allerede. Gør man det, kan man faktisk få en livslængde, der er nogenlunde ligesom almindelige danskeres, og man kan undgå rigtig mange af de komplikationer, man ellers ville blive ramt af, afslutter Torsten Lauritzen. Af Tobias Petersen

Fakta

320.000 danskere har diabetes i dag. Hertil kommer 200.000 danskere, som lever med type 2-diabetes uden at vide det og yderligere 750.000 danskere, som skønnes at have forstadie til diabetes. Type 2-diabetes er med 80 procent af det samlede tal den mest udbredte diabetestype. Kilde: Diabetesforeningen.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler