Weekly News

Videnskaben tager over når biologien melder pas

Som følge af bedre behandlinger og ændret lovgivning, bliver ca. hvert tiende barn i dag født som følge af fertilitetsbehandling. Og intet tyder på, at udviklingen stopper her.

Jeg synes ikke, der findes nogen større glæde end at hjælpe et barnløst par med at blive gravide.

Den 1. januar 2018 blev det i Danmark lovligt med såkaldt dobbeltdonation. Det betyder, at en kvinde, der ikke selv kan producere egnede æg, kan gå ind på en af landets mange fertilitetsklinikker og blive gravid med et æg, der ikke er hendes eget, og som er befrugtet med sæd fra en donor. Gør hun det, vil hverken far eller mor være genetisk beslægtet med barnet.

Spørger man Mathilde Evaldsen, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik og medejer af Maigaard Fertilitetsklinik i Aarhus, siger hun, at lovændringen er et godt eksempel på den udvikling, som området for fertilitetsbehandling har gennemgået de seneste år.

Det er en udvikling, hvor meget mere er blevet teknisk muligt – og hvor grænsen for, hvad der er lovligt, har flyttet sig. En udvikling, der i høj grad spejler den tid, vi lever i, siger hun.

– Jeg tror, der er rigtig mange forskellige faktorer, der spiller ind og driver udviklingen frem. Men en af de væsentligste er utvivlsomt, at kvinder er blevet mere selektive i forhold til hvem, de får børn med, og ikke mindst hvornår, og at mange gerne vil have uddannelse og karriere på plads, før de stifter familie. Dermed er de blevet relativt gamle, og med en tilsvarende nedsat frugtbarhed, når de føler, at timingen er rigtig, siger hun og nævner, at gennemsnitsalderen for de kvinder, der kommer i klinikken i Aarhus, er steget fra 35 til 37 år over de seneste fem år.

Som yderligere forklaringer kan man pege på mænds forringede sædkvalitet, som formentlig er en følge af miljøpåvirkninger, og på lesbiske pars og enlige kvinders ønske om også at kunne få børn. Sammenlagt betyder efterspørgslen, at der forskes intensivt på fertilitetsområdet, og at der med korte mellemrum gøres nye opdagelser, der igen betyder nye muligheder.

En af de seneste landvindinger er det såkaldte embryoskop, hvor lægerne minutiøst kan følge de befrugtede ægs udvikling og dermed finde det allerbedst egnede, som de derefter sætter op i kvinden.

Mathilde Evaldsen kalder det ”jagten på det perfekte æg”, og fortæller, at embryoskopet har givet fertilitetslægerne rigtig gode kort på hånden. Hun tøver ikke med at kalde apparatet for revolutionerende.

– Embryoskopet og dets analyseprogrammer, har kraftigt øget graviditetsraten, så sandsynligheden for at det enkelte æg resulterer i en graviditet er øget med ca. 40 procent relativt set. Dertil kommer, at det har reduceret tvillingeraten fra 22 til 3,1 procent, hvilket igen betyder en markant mindre risiko for senaborter og for tidlig fødsel. Embryoskopet har kort sagt gjort det meget sjovere at være fertilitetslæge, fordi det giver os mulighed for at hjælpe mange flere.

Faktisk betyder de tekniske gennembrud og lægernes voksende ekspertise, at 80 procent af de kvinder, der træder ind ad døren på Maigaard Fertilitetsklinik, bliver gravide, og at der i gennemsnit hver dag fødes et barn, der er undfanget på klinikken.

Om udviklingen fortsætter, og om det på et tidspunkt bliver lovligt med rugemødre herhjemme, tør Mathilde Evaldsen dog ikke spå om. Hun nøjes med at konstatere, at fertilitetsbehandling er kommet for at blive, og at det er en udvikling, der ikke bare giver hende masser af arbejde, men også en stor personlig tilfredsstillelse.

– Jeg synes ikke, der findes nogen større glæde end at hjælpe et barnløst par med at blive gravide. De er jo ofte helt knuste og tyndslidte, når de kommer her, fordi de måske har været gennem flere mislykkede forsøg i det offentlige. Når det så endelig lykkes, og man har været med til at skabe liv og give forældrene deres ønskebarn, så kan jeg ikke lade være med at synes, at det er verdens bedste job, jeg har. Det giver mig en livsglæde, som er helt ubeskrivelig, smiler Mathilde Evaldsen og bliver så alvorlig igen.

– Når det er sagt, så er det jo stadig biologien, der bestemmer, og dermed er der desværre også en restgruppe, som vi endnu ikke kan hjælpe. Der er det så vores opgave på bedst mulige vis at få dem videre i livet, så de mislykkede forsøg ikke sætter sig som et altdominerende traume, siger hun og peger på noget, der minder om et paradoks.

– I og med, at vi i dag kan gøre rigtig meget for ufrivilligt barnløse, er det nok også blevet ekstra tungt at være i den lille gruppe, som vi ikke kan hjælpe. Dertil kommer, at vi som moderne mennesker har vænnet os til at kunne styre og kontrollere rigtig mange ting i vores liv. Når det så pludselig viser sig, at vi ikke selv er i stand til at bestemme, om vi skal have børn eller ej, ja så er det selvfølgelig ekstra frustrerende og måske ligefrem uforståeligt. Derfor er gruppen af barnløse, som vi ikke kan gøre noget for, også en gruppe, som vi prioriterer meget højt og afsætter mange ressourcer til. De skal komme godt videre og være glade for, at vi har gjort forsøget, siger hun.

Og selvom det for de par eller enlige, som lægerne på nuværende tidspunkt ikke kan hjælpe, er en ringe trøst, så tyder alt på, at den teknologiske udvikling vil fortsætte og at det, der er umuligt i dag, måske kan lade sig gøre i morgen.

– For ti år siden troede man ikke, at man kunne komme ret meget længere med teknologierne og alligevel er der sket rigtig meget på området siden da. Jeg tror, og håber på, at den udvikling vil fortsætte, så alle, der ønsker det kan opleve den glæde, det er at skabe liv og sætte børn i verden, siger Mathilde Evaldsen. 

Fakta

Mellem 35 og 40 procent af patienterne hos Maigaard Fertilitetsklinik kommer fra udlandet. Langt de fleste kommer fra Norge, hvor fertilitetsklinikkerne ofte har lange ventetider.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler